Om

Designandelen blev etableret i marts 2010 med det formål at: - inspirere flere virksomheder til udvikling og innovation gennem brug af design, som strategisk redskab. - professionalisere og skabe et styrket designrelateret netværk i region Syddanmark indenfor de kreative erhverv.

Resultater

Over 300 erhvervsvirksomheder har haft besøg af Designandelen og modtaget 1:1 designsparring. Igennem inspiration, cases, viden og værktøjer har virksomhederne fået indsigt i og forståelse for hvordan de med strategisk design kan skabe vækst og udvikling. 

Mere end 90 erhvervsvirksomheder har med Designandelens hjælp investeret i designydelser, og tilsammen købt mere end 200 designopgaver hos designudbydere i og uden for Designandelens kompetencenetværk. Det har skabt større værdi, vækst og omsætning hos erhvervsvirksomhederne.

En trejdedel af erhvervsvirksomhederne har modtaget hjælp fra Designandelen til at søge støtteordninger til køb af designydelser til over 1.2 mio. bl.a. via Design Puljer, Lån en Leder, Power Push, etc.

Fakta 

Projektet er en del af Region Syddanmarks satsning på øget vækst gennem design.

Designandelen blev etableret som et samarbejde mellem mere end 100 regionale designvirksomhederSpinderihallerne i Vejle, House of Design i Kolding, Syddansk Universitet, Designskolen Kolding, Væksthus Syddanmark, IDEA Entrepreneurship Center og Dansk Design Center.

Projektet løb over 5 år og var støttet af Syddansk Vækstforum og EUs Regionalfond. Projektet blev afsluttet 31. januar 2015. Spinderihallerne i Vejle var initiativtager og projektejer.

Hvorfor hedder det Designandelen?

Fordi Designandelen er inspireret af andelsbevægelsen. Læs mere.